Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side.så vi sikre, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i. form af egne cookies og/eller fra trejdeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage: Læs mere her

Herunder. kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Opskrifterne findes også som PDF download til 30 kr - du finder opskriften nederst på siden og i menupunktet Danske opskrifter 

Selv om opskrifterne er gratis er den kun til privat brug og må ikke kopieres, videresælges eller omfordeles. Systematisk salg af produkter lavet efter opskriften, må ikke finde sted ligesom brug af mine billeder ikke må lånes uden min skriftlige tilladelse. Mange timers arbejde er lagt bag hvert enkelt af mine designs. Finder du, mod forventning, en fejl i opskriften eller har kommentarer, må du meget gerne sende din tilbagemelding til mig på info@heniusknitwear.com

HENIUS KNITWEAR ©COPYWRIGHT 2021
Web-shop: www.heniusknitwear.com
Mail: info@heniusknitwear
Mobil: +45 4060 4959
Instagram: @heniusknitwear
Butik
HENIUS KNITWEAR
v/Mette Henius Almegårdsvej 1
DK-3700 Rønne Bornholm


FISK


FISK er et super lækkert og feminint halstørklæde - perfekt til en jakke eller frakke. Jeg har valgt en basisudgave strikket med to tråde, men har du lyst og mod, kan du fx vælge at strikke den med endnu en tråd i form af en metalfølgetråd. Alternativt kan du strikke perler med.

Opskriften er til kvinder (One-Size), men den kan relativt let skaleres til mindre størrelser.

Materialer
Garnforslag A: 2 nøgler Isager Silk Mohair og 1 nøgle Isager Trio
eller
Garnforslag B: 2 nøgler Isager Silk Mohair og 1 nøgle Isager Alpaca 1
Strikkepinde 3,5 mm
Uldnål

Sådan gør du
Fisken strikkes med en tråd af hver garntype og strikkes frem og tilbage på pinden. Slå 3 m op og strik udelukkende retmasker. Tag 1 maske ud i hver side inden for de yderste 2 masker på hver anden pind, til der er i alt 49 masker. Strik 34 pinde lige op, til arbejdet måler ca. 16 cm.

Sæt nu hver anden maske på en maskesnor, så der er 25 masker til den ene side og 24 masker til den anden side. Strik 19 pinde rib (1 ret, 1 vrang) over de 25 masker (ca. 6 cm) og sæt dem på en maskesnor. Strik på samme måde over de 24 masker. Sæt nu de to hold masker sammen på første pind - igen med skiftevis 1 maske fra hver pind = 49 masker.

Strik igen lige op i ret, til det lige stykke måler 40 cm (fra samlingen af maskerne).

Del maskerne igen og strik rib over 25 og 24 masker for sig som før. Saml igen alle masker på første pind og strik 34 pinde ret. Tag nu 1 maske ind i hver side inden for de 2 yderste masker på hver anden pind, til der er 3 masker tilbage. Luk af og hæft ender.

 




 

SCRUNCHIES







 

Glitter-Striber Scrunchie 

Som den blå på foto

Sværhedsgrad
Let
Materialer
Garnrester, f.eks. mohair eller andre tynde garntyper Glitter
Rundpind 3 mm 40 cm
Hæklenål 2,5 mm
Hårelastik – brug en hårelastik i ét stykke (og ikke dem, der kan knække) Uldnål & knappenåle & en maskemarkør
Sådan gør du
Slå 110 masker op med en tråd mohair på rundpind 3,0 mm. Saml maskerne til en ring og pas på, at maskerne ikke drejer. Placer en maskemarkør ved omgangens start. Nu strikkes glatstrik med stribemønster: Strik 5 omgange med mohair, 2 omgange med glitter, 5 omgange med mohair, 2 omgange med glitter, strik 5 omgange med mohair, luk løst af.
Vend vrangen ud og læg elastikken midt i det strikkede stykke. Bøj siderne, så retsiden vender ud, og sæt nogle knappenåle fast kant mod kant. Hækl de to kanter sammen med fastmasker med glittergarn (den opslåede og aflukkede kant). Hækl en omgang med fastmasker i den bagerste maskebue. Hæft de sidste ender.
Din scrunchie er færdig.


Feminista Perle Scrunchie 

Som den pink med perler på foto

Sværhedsgrad
Let

Materialer
Garnrester, f.eks. mohair eller andre tynde garntyper Glitter
Perler i forskellige farver med min hulstørrelse 0,9 mm Rundpind 3 mm 40 cm
Hæklenål 2,5 mm
Hæklenål 0,75 mm
Hårelastik – brug en hårelastik i ét stykke (og ikke dem, der kan knække) Uldnål & knappenåle & en maskemarkør
Sådan gør du
Slå 110 masker op med en tråd mohair på rundpind 3,0 mm. Saml maskerne til en ring og pas på, at maskerne ikke drejer. Placer en maskemarkør ved omgangens start. Strik en omgang glat (ret).
Sådan sætter du en perle på masken – se evt video på min instagram profil i highlights Strik med perler
Tag en vilkårlig farvet perle og sæt den på hæklenålen, tag 1 maske af venstre pind med hæklenålen og træk perlen ned over masken, sæt masken tilbage på venstre pind og strik masken ret.
Strik en omgang med perler – perlerne fordeles jævnt. Jeg har ca 10 masker imellem hver perle. *Strik 6 omgange glat. Strik en omgang med perler, hvor perlerne placeres forskudt fra sidste perleomgang. Strik 6 omgange glat. Strik en omgang med perler, hvor perlerne placeres forskudt fra sidste perleomgang*. Gentag fra * til * endnu en gang, så du i alt har 4 omgange med perler. Slut med 1 omgang glatstrik. Luk løst af.
Vend vrangen ud og læg elastikken midt i det strikkede stykke. Bøj siderne, så retsiden vender ud, og sæt nogle knappenåle fast kant mod kant. Hækl de to kanter sammen med fastmasker med glittergarn (den opslåede og aflukkede kant). Hækl en omgang med fastmasker i den bagerste maskebue. Hæft de sidste ender.
Din scrunchie er færdig.



 

Skak-tern Scrunchie 

(som den sort/hvide på foto)

Sværhedsgrad
Øvet – strikkes med fair-isle metode
Materialer
Garnrester – sort og hvid (eller andre farver) fx mohair, alpaca mm Glitter (sort – eller andre farver)
Rundpind 3 mm 40 cm
Hæklenål 2,5 mm
Hårelastik – brug en hårelastik i ét stykke (og ikke dem, der kan knække) Uldnål & knappenåle & en maskemarkør
Sådan gør du
Slå 110 masker op med en tråd mohair i farve A (sort) på rundpind 3,0 mm. Saml maskerne til en ring og pas på, at maskerne ikke drejer. Placer en maskemarkør ved omgangens start. Strik 1 omgang glat med farve A (sort)
Nu strikkes mønster:
Omgang 1-5 omgange i glat: Strik *5 masker med farve A (sort), 5 masker med farve B (hvid)* Gentag fra * til * resten af omgangen i alt 5 omgange.
Omgang 6-10 omgange i glat: Strik *5 masker med farve B (hvid), 5 masker med farve A (sort)* Gentag fra * til * resten af omgangen i alt 5 omgange.
Omgang 11-15 omgange i glat: Strik *5 masker med farve A (sort), 5 masker med farve B (hvid)* Gentag fra * til * resten af omgangen i alt 5 omgange.
Omgang 16-20 omgange i glat: Strik *5 masker med farve B (hvid), 5 masker med farve A (sort)* Gentag fra * til * resten af omgangen i alt 5 omgange.
Omgang 21-25 omgange i glat: Strik *5 masker med farve A (sort), 5 masker med farve B (hvid)* Gentag fra * til * resten af omgangen i alt 5 omgange.
Strik en omgang med farve A (sort). Luk løst af med farve A (sort).
Vend vrangen ud og læg elastikken midt i det strikkede stykke. Bøj siderne, så retsiden vender ud, og sæt nogle knappenåle fast kant mod kant. Hækl de to kanter sammen med fastmasker med glittergarn (den opslåede og aflukkede kant). Hækl en omgang med fastmasker i den bagerste maskebue. Hæft de sidste ender.
Din scrunchie er færdig.


BEMÆRK:
Ønsker du at købe en PDF-udgave, koster den 30,00 kr. 
Efter køb modtager du en mail med opskriften som PDF. Det er derfor vigtigt, at du angiver din e-mail adresse korrekt.

OBS: der er ikke fortrydelsesret på køb af elektroniske filer.

 
Halstørklæde FISK
DKK 30,00
Scrunchies
DKK 30,00
Antal varer: 2