Carolines Brudesjal

Tilbud

44,00 kr.

OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG SENDES PÅ MAIL. 

One-size (kan let tilpasses, så sjalet bliver større eller mindre)

Carolines Brudesjal – sjalet er så lækkert og blødt og det falder så smukt om kroppen. Med det fineste mønster strikket med tyndt guld garn (Stellaris), som lægger sig som et net over hele sjalet. Kanterne er strikket med tynd mohair sammen med en tråd guld Paillettes.

Du skal strikke sjalet med garn der passer til pind 2,5/3.0 mm – garnforslag:

    • to tråde Isager Alpaca 1
    • en tråd Isager Alpaca 2
    • en tråd Isager Tvinni
    • en tråd Merino fra Knitting for Olive

Sjalet kan strikkes i mange andre farver og kan bruges hele livet og til livets begivenheder eller bare til hverdagsbrug.Sjalet strikkes frem og tilbage – men du kan også vælge at strikke rundt og så klippe det op. Jeg anbefaler at du slår 8 masker op til at klippe i.

Sjalet er let at tilpasse så du vælger præcis den længde/størrelse du ønsker.

Konstruktion
Sjalet strikkes nedefra og op og strikkes frem og tilbage. På de første cirka 30 cm tages ud på i hver side på hver pind, herefter tages ikke ud på pinden, hvor du strikker med den tynde guldtråd.
Mønster strikkes på hele sjalet og mønsteret strikkes efterhånden som der kommer flere masker. Kanterne strikkes i glatstrikning med udtagning på hver anden pind – foldekant og herefter indtagning på hver anden pind. Til sidst ombukkes kanten og syes fast og ender hæftes. Sjalet presses.

Du kan let tilpasse/justere størrelsen på sjalet – bemærk, at garnforbruget vil ændre sig.

Sværhedsgrad
Se teknikker – kan du disse teknikker, er den ikke svær.

Størrelser
One-Size
Længde = cirka 205 cm
Højde, målet fra start og lodret op = cirka 62 cm

Målene for sjalet er vejledende og afhængig af det garn, som du vælger at strikke sjalet med. Sjalet er One-Size, men du kan let tilpasse så det bliver mindre eller større (bemærk, at du vil skulle bruge mindre eller mere garn).

Sjalet strikkes fra neden og op.

Materialer
Du skal strikke sjalet med garn der passer til pind 2,5/3.0 mm – garnforslag:

    • to tråde Isager Alpaca 1
    • en tråd Isager Alpaca 2
    • en tråd Isager Tvinni
    • en tråd Merino fra Knitting for OliveGarnforbrug
  • ”Grund-garnet i sjalet”: cirka 11-1200 meter
  • 2 ngl Stellaris (tynd guldtråd - løber 560 meter/nøgle – eller anden farve) 1 ngl Madeira Lamé
  • 1 ngl Isager Silk Mohair
  • 1 ngl Lammy Paillettes

Når du vælger garn, så gå efter brug af meter. Strikker du med to tråde skal du bruge dobbelt.

Glitter:
Jeg anbefaler Maderira Lamé, da det giver hold, men er samtidig ikke for hårdt.

Pailletter:
Jeg anbefaler Lammy Paillettes fordi tråden ikke er for tyk og pailetterne giver så fint et spil

Mohair:
Jeg anbefaler, at du vælger de tynde mohairgarner, fx Isager Silk Mohair

Strikkefasthed
Du skal have den strikkefasthed, som du synes om – det skal være fast og tæt, men alligevel skal garnet falde pænt. Det må ikke være for luftigt.

Vejledende pinde
Jeg anbefaler Prym’s ergonomiske rund pinde og rundpinde selv om du skal strikke frem og tilbage. Vejledende pind er 3,0 mm til selve sjalet og 2,5 mm til kanterne.
Tip: Strikker du med lyst garn, så vælg en mørk rundpind og omvendt. Det gør det lettere at se.

• Rundpind 2,5 mm 80 cm til alle kanter
• Rundpind 3,0 mm 60, 80, 100 eller 120 (du kan vælge at skifte efterhånden
som du har flere masker).

Teknikker og forklaringer 
Teknikker anvendt – YouTube har virkelig mange gode videoguides:
Teknikker anvendt – YouTube har virkelig mange gode videoguides:
• Almindeligt opslag og aflukning
• Optagning af masker langs højre og venstre side
• Ret & vrang
• Venstre og højre-udtagninger i lænke
• Sammen strikning af de to masker (alm og drejet)
• Vævestrik (1 farve ad gangen)

Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#carolinesbrudesjal

(C)2023 Henius Knitwear
CVR 40881360
Henius Knitwear, Store Torv 5, DK-3700 Rønne, Bornholm, Denmark.
Tel: +45 4060 4959, E-mail: info@heniusknitwear.com
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram