Diva Goes Romantic

Tilbud

44,00 kr.

Opskriften er på dansk

Small • Medium • Large • X-Large • XX-Large • XXX-Large

Diva Gooes Romantic er en meget feminin og romantisk bluse med det fineste blomster-mønster på kroppen. Alle kanter har bobler, som er strikket med et blødt glittergarn. Blusen er som udgangspunkt strikket med det überlækre Angora garn fra Mondial, men alternativt garn kan også bruges. Efter blomster-mønstret strikkes resten af blusen vrang – dvs at vrangmaskerne er på retsiden.

Strikkes nedefra og op. Boblekant med to tråde glitter ved alle kanter og med en tråd Angora på resten af arbejdet. På kroppen strikkes det fine blomster-mønster. Ærmer tilsættes kroppen og bærestykket strikkes rundt med indtagninger jævnt fordelt – dog raglan-indtagninger de første 1-4 omgange. Bortset fra at hæfte ender, og sy 4-6 masker ved hvert ærmegab, er modellen monteringsfri.

Sværhedsgrad
Teknikkerne afgør sværhedsgraden. Kan du dem, er den ikke svær.

Størrelser
Small • Medium • Large • X-Large • XX-Large • XXX-Large

Brystvidde:
90 cm • 100 cm • 110 cm • 120 cm • 130 cm • 140 cm

Længe fra ærmegab og ned:
30 cm • 31 cm • 32 cm • 33 cm • 34 cm • 34 cm

Hel længde:
51 cm • 52 cm • 55 cm • 57 cm • 58 cm • 60 cm

Materialer
Garnforbrug:
1 tråd Angora fra Mondial - 25 gram = 112  m:
6 ngl • 7 ngl • 9 ngl • 9-10 ngl • 10 ngl • 11-12 ngl

Glitterkanter alle størrelser: 1 ngl Paia fra Filcolana (Bemærk, at hvis du ikke ønsker at dele dette nøgle til 2 nøgler skal du bruge 2 nøgler Paia).

Forslag til alternativt garnvalg:
1 tråd Arwetta sammen med 1  tråd Tilia - begge fra Filcolana

Strikkefasthed
18,5 masker = 10 cm i glatstrik med 1 tråd Angora på rundpind 4,0 mm før damp

18 masker = 10 cm med 1 tråd Angora på rundpind 4,0 mm efter damp (laveste dampfunktion på dit strygejern)

Jeg anbefaler, at du strikker en strikkeprøve, inden du starter. Passer strikkefastheden ikke og strikker du stramt, så prøv med en større pindstørrelse og omvendt, hvis du strikker løst, så prøv med en mindre pind-størrelse.

Vejledende rundpinde
Jeg anbefaler Prym’s ergonomiske rundpinde. Ærmer strikkes rundt med magic-loop metoden
• Rundpind 4,0 mm - 60 & 80 cm

Herudover

  • Maskemarkører for hver rapport samt markør for omgangens start
  • 1 maskesnor og uldnål

Teknikker anvendt
Jeg kan anbefale Kimmie Munkholms hjælpevideoer.

  • Almindeligt opslag
  • Almindelig afluk i boblekant
  • Bobler (5 masker i samme maske og 4 masker overr sidste maske)
  • Blomst (5 masker i samme maske – 5 masker sammen)
  • Ret
  • Vrang
  • Drejet ret
  • Indtagninger sker fra retsiden i vrang (to masker vrang sammen)
  • Udtagninger højre
  • Udtagninger venstre
  • To masker drejet vrang sammen
  • To masker vrang sammen
  • Magic loop kan med fordel benyttes ved ærmer
(C)2023 Henius Knitwear
CVR 40881360
Henius Knitwear, Store Torv 5, DK-3700 Rønne, Bornholm, Denmark.
Tel: +45 4060 4959, E-mail: info@heniusknitwear.com
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram