Original price was: 55,00 kr..44,00 kr.Current price is: 44,00 kr..
OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG LINK TIL DOWNLOAD SENDES PÅ MAIL.
Feminista kjole er en ULTRA luksus og meget feminin kjole med 100% WOW garanti – den kan bruges året rundt, både til hverdag og fest - uanset alder. Feminista kjole er skabt til de fleste kvindekroppe og du kan tilpasse den, så den passer til dig uanset om du har æble, pære eller timeglasfigur. Opskriften vejleder dig til præcist din størrelse – men har som udgangspunkt en størrelse der passer de fleste. Skørtet er med let sus eller med mere sus og du kan fint kombinere og tilpasse størrelserne, så kjolen passer præcis til dig. Opskriften indeholder vejledning i, hvordan du tilpasser.
Modellen er strikket med Isager Silk Mohair, Isager Alpaca 1 og Isager Trio og strikkes på rundpind 3 mm dog strikkes glitterkanter med rundpind 2,5 mm. Du kan sagtens strikke kjolen med andet garn, blot strikkefastholden holdes. Perlerne sættes helt som du synes - så ikke noget med at strikke efter diagram! Du kan også vælge at strikke den helt uden perler, med perler i hele kjolen eller kun perler i bærestykket. Det er helt op til dig.
Først strikkes toppen - du begynder med glitterkanten og slår op med brug af en maskesnor (opslag med åbne masker) og strikker rundt nedefra og op. Ærmer sættes til kroppen og bærestykket strikkes rundt med indtagninger jævnt fordelt. Du vælger om du ønsker halsudskæring lige over eller lige under kravebenet. Herefter strikkes skørtet fra taljen og ned og på den måde får du præcis den længde du ønsker. Der er udtagninger i skørtet og antal afhænger af, hvor meget sus du ønsker skørtet skal have.
Bortset fra at hæfte ender og sy 6 masker ved hvert ærmegab, er modellen monteringsfri. Fotos med perledetaljer er forslag til placering af perler - du bestemmer selv, hvor mange og hvor du placerer perlerne. Perlerne på modellen (størrelse medium) er sat med cirka 4-5 cm mellemrum og der er brugt cirka 140 gram perler.
Sværhedsgrad
Middel - for den let øvede. Se teknikker, forklaringer og forkortelser
Størrelser
Petite • Small • X-Small • Medium • Large • X-Large • XX-Large • XXX-Large
Bluse:
Brystvidde:
85 cm • 90 cm • 95 cm • 100 cm • 105 cm • 110 cm • 115 cm • 120 cm
Skørt med let sus:
Passer til hoftemål (ca):
90-95 cm • 95-100 cm • 100-105 cm • 105-110 cm • 110-115 cm • 115-120 cm • 120-125 cm • 125-130 cm
Omkreds nederst:
138 cm • 146 cm • 155 cm • 155 cm • 165 cm • 174 cm • 183 cm • 192 cm
Længden fra talje og ned
51 cm • 51 cm • 53 cm • 53 cm • 55 cm • 55 cm • 57 cm • 57 cm
Skørt med mere sus:
Passer til hoftemål (ca):
90-95 cm • 95-100 cm • 100-105 cm • 105-110 cm • 110-115 cm • 115-120 cm • 120-125 cm • 125-130 cm
Omkreds nederst:
156 cm • 166 cm • 177 cm • 177 cm • 187 cm • 197 cm • 208 cm • 218 cm
Længden fra talje og ned
51 cm • 51 cm • 53 cm • 53 cm • 55 cm • 55 cm • 57 cm • 57 cm
Materialer
Bluse
Isager Silk Mohair á 25 gr / ca 212 m:
75 gr • 75 gr • 75 gr • 75 gr • 100 gr • 100 gr • 125 gr • 125 gr
Lammy Lurex glittergarn á 25 gr / ca 160 m:
50 gr • 50 gr • 50 gr • 50 gr • 50 gr • 75 gr • 75 gr • 75 gr
Perler med min hulstørrelse 1,0 - 1,2 mm
100 gr • 100 gr • 110 gr • 140 gr • 180 gr • 200 gr • 220 gr
OBS: Strikkes blusen længere end angivet skal du bruge mere garn.
Skørt med let sus:
Isager Alpaca 1 á 50 gr / 400 m:
100 gr • 100 gr • 100 gr • 100 gr • 150 gr • 150 gr • 150 gr • 150 gr
Isager Trio á 50 gr / 350 m:
150 gr • 150 gr • 150 gr • 150 gr • 200 gr • 200 gr • 200 gr • 200 gr
Skørt med mere sus:
Isager Alpaca 1 á 50 gr / 400 m:
150 gr • 150 gr • 200 gr • 200 gr • 200 gr • 250 gr • 250 gr • 250 gr
Isager Trio á 50 gr / 350 m:
200 gr • 200 gr • 200 gr • 200 gr • 200 gr • 250 gr • 250 gr • 250 gr
OBS: Strikkes skørtet længere end angivet skal du bruge mere garn.
Strikkefasthed
Bluse: 25 masker x 36 pinde = 10 x 10 cm glatstrik med 1 tråd Isager Silk Mohair på rundpind 3,0 mm.
Skørt: 24 masker x 35 pinde = 10 x 10 cm glatstrik med 1 tråd Isager Alpaca 1 sammen med en tråd Isager Trio på rundpind 3,0 mm.
Strikkepinde - Jeg kan anbefale Prym’s ergonomiske rundpinde
Rundpind 2,5 mm 60 cm + 40 cm (kanter)
Rundpind 3,0 mm - 60 cm til krop og bærestykke og 80 cm til ærmer (Magic loop)
Herudover
Hæklenål str. 0,75 mm (bruges til at sætte perlerne på masken)
10 maskemarkører (jeg kan varmt anbefale de pæreformede sikkerhedsnåle i to forskellige farver)
en maskesnor
Teknikker, forklaringer og forkortelser
Teknikker anvendt:
Åbent opslag over maskesnor
Almindelig opslag og aflukning
Ret
Ribben strikkes med drejet ret og vrang
Indtagninger sker fra retsiden
Magic loop kan med fordel benyttes
Placering af perler med hæklenål
I-cord kant med en maske
Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#Feministabyheniusknitwear