My Magnolia Party

Tilbud

44,00 DKK

OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG SENDES PÅ MAIL . 

My Magnolia Party er en meget feminin langærmet tee med pufærmer, fluffy, lækkert mohair, glitter og den helt unikke mønster med de smukkeste magnoliaer. My Magnolia Party har en super flot pasform og kanterne på ærme og krop strikkes i kurvestrik med glittergarn (kan naturligvis også strikkes kun med mohair og eventuelt med en metaltråd som følgetråd). Kurvestrik gør, at kanterne holder pasformen. Bemærk, at kanterne sidder stramt, netop for at få effekten fra pufærmerne bedre frem og ikke mindst det særlige fluffy look fra den lækre mohair.

Blomster og grene er strikket med forskellige håndfarvede garner og kvaliteter. Du kan bruge alle de farver du ønsker og med fordel anvende restegarn i forskellige kvaliteter. Modellen på foto er strikket med tyk glitter til kanter, Isager Silk Mohair farve E0 (bund), Gepard Rebellious Silk (wow-effekter lyserød, pink, grønne nuancer), håndfarvet Silk Mohair i pink og i lyserødt samt bordeaux boucle – de håndfarvede garner er alle fra ByEmra.

KONSTRUKTION
My Magnolia Party strikkes nedefra og op, frem og tilbage og hvert stykke strikkes for sig selv og monteres efterfølgende. Mønsteret nederste på krop og ærmer er efter mønster – For at gøre blusen unik, har jeg valgt at de øverste mønstre strikkes og placeres som du ønsker – det vil sige at du får din helt unikke version af My Magnolia Party. Mønstret på hver del (ærmer, forstykke og bagstykke) er forskellige.

Sværhedsgrad
Svær - for den øvede. Også fordi der vil være dele af mønstret, du selv skal placere. Se også info om teknikker.

Størrelser
Small • Medium • Large • X-Large

Overvidde bluse:
94 cm  • 99 cm  • 106 cm  • 113 cm

Materialer
Isager Silk Mohair á 25 gr / ca 212 m:
175 gr  • 175 gr  • 225 gr  • 225 gr

Tykt Glittergarn á 50 gr / ca 120 m og skal passe til pind 3,5-4,0 mm
100 gr  • 100 gr  • 150 gr  • 150 gr

Herudover skal du bruge:
1 nøgle af følgende farver: brun, grøn, olivengrøn. Du kan bruge mange typer garn og farver – jeg har brugt Silk Mohair.

1-2 nøgler af følgende farver: Fuchsia, pink, lyserød, bordeaux - du kan bruge mange typer garn og farver – jeg har brugt håndfarvede garner fordi de i sig selv giver en masse nuancer. Jeg har anvendt Bouclé og Silk Mohair.

Effekt-garn: Rebellious Silk fra Gepard: ½ nøgle i følgende farver: mørk grøn, lys grøn, lyrerød, pink – igen du kan bruge præcis det garn og farver om du ønsker.

Strikkefasthed
Isager Silk Mohair 2-tråde på pind 4,0 mm: 19 m = 10 cm i bredden (højden tilpasses)
Glittergarn 1 tråd på pind 4,5 mm: 20 m = 10 cm i bredden (højden tilpasses). Kan du ikke finde tykt glittergarn, kan du strikke med 2-tråde. OBS i så fald skal du tjekke forbrug af glittergarn.

Vejledende pinde
STRIKKEPRØVE ER YDERST VIGTIG. Passer strikkefastheden ikke og strikker du stramt, så prøv med en større pindstørrelse og omvendt, hvis du strikker løst, så prøv med en mindre pind-størrelse. Jeg anbefaler Prym’s ergonomiske pinde – selv om du strikker frem og tilbage, anbefaler jeg at du strikker med en rundpind.

  • Rundpind 4,5 mm - 80 cm til kanter med kurvestrik
  • Rundpind 4,0 mm - 80 cm til ærmer og krop
  • Rundpind 5,0 mm til I-cord kanten ved halsen

Teknikker og forklaringer 
Teknikker anvendt – YouTube har virkelig mange gode videoguides:

  • Almindeligt opslag og aflukning
  • Kurvestrik (flettestrik)
  • I-cord kant i halsen
  • Fair-Isle

Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#MyMagnoliaParty

(C)2021 Henius Knitwear
CVR 40881360
Henius Knitwear, Almegårdsvej 1, DK-3700 Rønne, Bornholm, Denmark.
Tel: +45 4060 4959, E-mail: info@heniusknitwear.com
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram