OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG SENDES PÅ MAIL.
Pretty Basic Tee V-neck er en meget feminin tee med en smuk og enkel V-hals. Den har raglan og sadelskuldre, som gør at den har en super flot pasform uanset alder og kropstype. Og så er den er let og blød.
Modellen er strikket med 1 tråd Leonora fra by Permin på rundpind 3 mm og en fin glitterstribe strikket med Madeira Lame. Du kan sagtens strikke med andre garnkvaliteter, bare strikkefastheden holdes.
Modellen strikkes nedefra og op. Ærmer tilsættes kroppen og der strikkes raglan med en feminin sadelskulder detalje. Der er vendepinde. Fra deling til V- udskæring strikkes frem og tilbage. Super fin I-cord kant i halsudskæring. Bortset fra at hæfte ender, og sy masker ved hvert ærmegab, er modellen monteringsfri.
Sværhedsgrad
Med hensyn til sværhedsgrad: se teknikker – de afgør sværhedsgraden for dig.
Størrelser
XX-Small • X-Small • Small • Medium • Large • X-Large • 2X-Large • 3X-Large • 4X-Large • 5X-Large
Overvidde bluse:
85 cm • 90 cm • 95 cm • 100 cm • 105 cm • 110 cm • 115 cm • 120 cm • 125 cm • 130 cm
Længde fra ærmegab og ned:
28 cm • 29 cm • 30 cm • 31 cm • 32 cm • 33 cm • 34 cm • 34 cm • 34 cm • 34 cm
Materialer
Farve A: Leonora byPermin á 25 gr / ca 180 m:
75 gr • 75 gr • 75-100 gr • 100 gr • 100 gr • 100 gr • 125 gr • 125 gr • 125 gr • 150 gr
Farve B: Leonora byPermin á 25 gr / ca 180 m:
25 gr • 25 gr • 25-50 gr • 25-50 gr • 50 gr • 50 gr • 50 gr • 75 gr • 75 gr • 70 gr
Madeira Lamé by Permin á 25 gr / ca 175 m:
25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 50 gr • 50 gr
eller fx
Paia Filcolana á 25 gr / ca 245m:
25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr • 25 gr
Strikkefasthed
8 masker x 39/40 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik med 1 tråd Leonora på rundpind 3,0.
Rundpinde
Rundpind 2,5 mm – 60 og 80 cm til kanter
Rundpind 3,0 mm - 80 cm til krop og bærestykke (her anbefaler jeg Prym’s ergonomiske rundpind 3,00 mm)
Herudover
5 maskemarkører (jeg kan varmt anbefale de pæreformede sikkerhedsnåle. Tip: Brug en omgangsmarkør i en farve og øvrige markører i en anden farve - det gør det lettere at holde styr på, hvornår en omgang starter.
Maskesnor
Teknikker anvendt
Jeg kan klart anbefale Kimmie Munkholms meget brugervenlige videoer:
• Italiensk opslag/aflukning eller almindelig opslag/aflukning
• Dobbeltstrik
• Ribben strikkes med drejet ret og vrang
• Indtagninger sker fra retsiden – dog ved sadelskulder er der indtagninger også fra vrangsiden
• Magic loop ved ærmer og ved de første ca 10 omgange på bærestykke • I-Cord
• 2 masker drejet ret sammen
• 2 masker ret sammen
• 2 masker drejet vrang sammen
• 2 masker vrang sammen
• I-cord
Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#PrettyBasicTeeVneck