Sophistica

Tilbud

44,00 kr.

OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG SENDES PÅ MAIL

Sophistica er en meget feminin langærmet sweater med pufærmer og med fantastiske kanter med snoninger på langs. Rigtig sofistikeret og med lidt vamset look på samme tid – den kan bestemt sætte det sidste pift i din styling.

Pasformen er god, kanterne sidder tæt og holder ærmerne på plads så det giver det helt rigtige puf. Kanten forneden er løsere og det samme er halskanten – du kan selv tilpasse hvor stram du ønsker den. Perfekt til jeans, læderbukser eller en nederdel.

Strikkes nedefra og op med en tråd Isager Tweed og en Isager Silk Mohair på rundpind 4. Ærmerne strikkes og sættes på bærestykket, hvorefter resten af sweateren strikkes færdig inkl puf. Skuldermaskerne har en lidt skrå kant og maskerne strikkes sammen og har dermed en næsten usynlig skulderkant.

Kanterne strikkes med to tråde Isager Tweed og to Isager Silk Mohair på pind 6 – og langs begge sider af kanterne strikkes en I-cord med tre tråde Isager Silk Mohair. Halsen er dog strikket med en tråd af hver og to tråde Silk Mohair i I-corden. Kanterne sys eller hækles på.

Sværhedsgrad
Middel. Se teknikker, forklaringer og forkortelser

Størrelser og mål
Small • Medium • Large • X-Large

Overvidde bluse
94 cm • 99 cm • 106 cm • 113 cm

Hel længde
48 cm • 48 cm • 53 cm • 56 cm

Længde fra ærmegab og ned
32 cm • 32 cm • 33 cm • 35 cm

Ærmelængde fra ærmegab
45 cm • 46 cm • 47 cm • 48 cm

Materialer
Isager Silk Mohair á 25 gr / ca 212 m:
175 gr • 175 gr • 175 gr • 200 gr

Isager Tweed á 50 gr / ca 200 m:
300 gr • 300 gr • 300 gr • 350 gr

Strikkefasthed
En tråd Isager Silk Mohair sammen med en tråd Isager Tweed på pind 4,0 mm  19 m x 26-27 rækker = 10 x 10 cm.
Strikkepinde

Jeg anbefaler, at du strikker en strikkeprøve, inden du starter. Passer strikkefast-heden ikke og strikker du stramt, så prøv med en større pind-størrelse og omvendt, hvis du strikker løst, så prøv med en mindre pind-størrelse. Jeg anbefaler Prym’s ergonomiske pinde:

  • Rundpind 4 mm - 80 cm
  • Pind 6,0 mm (gerne rundpind, men alm pinde. Kan fint bruges – til snoningskanterne)
  • 1 extra pind 4,0 mm til sammenstrikning ved skulder
  • 1 snoningspind 4,00 mm (så kan du også anvende den til snoningskanten i halsen)
Herudover
  • 4 maskemarkører (jeg kan varmt anbefale de pæreformede sikkerhedsnåle i to forskellige farver)
Teknikker, forklaringer og forkortelser
Teknikker anvendt – Kimmie Munkholm har virkelig mange gode videoguides:
  • Almindeligt opslag og aflukning
  • Kanterne strikkes frem og tilbage i snoningsmønster
  • Kroppen strikkes rundt til ærmegab, ærmernes strikkes rundt med Magic loop og samles til bærestykkes. Herefter strikkes rundt indtil der deles til halsen foran – så strikkes frem og tilbage
  • I-cord langs snoningskanterne
  • Snoningsmønster – se beskrivelse
  • Puf ved skulderen
  • Masker strikkes sammen
  • Sammenstrikning ved skulderen
  • Vendepinde/German Short Rows
Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#Sophistica
(C)2023 Henius Knitwear
CVR 40881360
Henius Knitwear, Store Torv 5, DK-3700 Rønne, Bornholm, Denmark.
Tel: +45 4060 4959, E-mail: info@heniusknitwear.com
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram