My Galaxy

Tilbud

44,00 kr.

OPSKRIFTEN ER PÅ DANSK OG SENDES PÅ MAIL. 

My Galaxy er en meget feminin tee med absolut WOW-faktor! Den er strikket med 3/4 lange, store pufærmer, fluffy og lækkert mohair, metalic følgetråde og MASSER af perler. Den kan styles til alt. My Galaxy er i samme serie som My Day Pary og My Party, dog er kanterne i My Galaxy strikket med 2-tråde Isager Silk Mohair, 1 tråd Shiny fra Krea Deluxe+ 1 tynd metalic følgetråd. Selve blusen er strikket med 2-tråde Isager Silk Mohair + 1 metalic følgetråd. Og masser af perler. Den har en super flot pasform. Kanterne på ærme og krop strikkes i kurvestrik som gør, at kanterne holder pasformen. I hilsen strikkes en I-cord kant.

Du kan du fint vælge silk mohair fra anden producent - blot strikkefastheden holdes.

My Galaxy strikkes nedefra og op. Borten strikkes frem og tilbage, hvorefter kroppen samles og der strikkes rundt. Ved ærmegab deles arbejdet og for- og bagstykke strikkes hver for sig. Ærmer strikkes nedefra og op. Borten strikkes på samme måde som kroppen, herefter samles ærmet og der strikkes rundt (magic loop-metoden eller med strømpepinde) indtil ærmegab. Herefter strikkes frem og tilbage. Der er lidt monteringsarbejde fordi ærmer strikkes hver for sig - men det er kun med til at give et flot helhedsudtryk.

Perlerne strikkes med en kombination af perler sat på med hæklenål og perler på en metalic følgetråd.

Sværhedsgrad
Svær - for den øvede. Se teknikker, forklaringer og forkortelser

Størrelser
Small • Medium • Large • X-Large

Overvidde bluse:
94 cm  • 99 cm  • 106 cm  • 113 cm

Materialer
Isager Silk Mohair á 25 gr / ca 212 m:
200 gr  • 200 gr  • 250 gr  • 250 gr

Shiny fra Krea Deluxe á 25 gr / ca 95 m:
3 ngl  • 3 ngl  • 3 ngl  • 4 ngl

Herudover:
Metalic tynd følgetråd Madeira by Permin á 1000 m:
1 stk • 1 stk • 2 stk • 2 stk.

Perler: fx 120 gr glasperlemix fra Panduro

Strikkefasthed
Isager Silk Mohair 2-tråde på pind 4,0 mm: 19 m = 10 cm i bredden (højden tilpasses)

Vejledende pinde

  • Rundpind 4,5 60 cm til kanter (kanter strikkes freme og tilbage)
  • Rundpind 4,0 mm - 60 cm til ærmer (magic loop) og krop. Prym’s ergonomiske rundpinde er fantastiske
  • Eventuelt en tynd strømpepind 2,5 mm til hjælp til sammenstrikning af masker ved puf

Herudover

  • 2 maskemarkører
  • 1 hæklenål 0,75 mm til at placere perler mede

Teknikker, forklaringer og forkortelser
Teknikker anvendt:

  • Almindelig opslag og aflukning
  • Kanten strikkes frem og tilbage i kurvestrik (flettestrik)
  • Kroppen strikkes rundt og deles ved ærmegab. Herefter strikkes for- og bagstykke hver for sig
  • Magic loop kan med fordel benyttes til ærmerne
  • i-cord kant i halsen
  • Placering af perler sat med en hæklenål
  • Placering af perler på en tynd følgetråd

rs = retside
vr = vrangside
dr = drejet ret
mm = maskemarkør
omg = omgang(e)
sm = strik masker sammen

Del meget gerne din strikkeproces på Insta:
#heniusknitwear
#råfeminisme
#MyGalaxybyheniusknitwear

(C)2023 Henius Knitwear
CVR 40881360
Henius Knitwear, Store Torv 5, DK-3700 Rønne, Bornholm, Denmark.
Tel: +45 4060 4959, E-mail: info@heniusknitwear.com
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram